Indisk lam
Næringsindhold
- Energi pr. person:676 Kcal
- Fedt:25 %
- Protein:18 %
- Kulhydrat:57 %
4
Ingredienser
- 450 g lammetykstegsfileter
- ¼ dl græsk yoghurt
- 1 spsk tikka masala karrypaste
- 1 tsk nigella
- 1 spsk olie til stegning
- 1 dåse kokosmælk light, 40 ml
- 2 dl hønsebouillon
- 1 tsk korianderfrø
- 4 dl basmati ris
- 500 g skrællede rødbede
- 1 bdt. forårsløg
- 100 g græsk yoghurt
- 1 tsk stødt spidskommen
- salt, peber.
Sådan gør du
- Marinér lammekødet i en marinade af yoghurt, karrypaste samt nigella mindst 1 time i køleskabet, men gerne natten over. Bring kokosmælk, bouillon og korianderfrø i kog, tilsæt ris og lad dem koge under låg for svag varme i 15 minutter.
- Riv rødbederne og snit forårsløgene fint. Rør yoghurt, spidskommen, salt og peber sammen og bland med rødbede samt forårsløg. Gem lidt forårsløg til risene.
- Brun lammefileterne i lidt olie ved god varme, tilsæt marinaden og lad dem stege under låg for svag varme i 15 minutter. Skær fileterne i skiver og servér med ris samt rødbede-raita.