Ingefærkage

Ingefærkage med saltede karamel-nødder

Bag den lækre ingefærkage som en stor flot kage, eller som her i små portionsanretninger bagt i kopper, der kan tåle at komme i ovnen.

Ingefærkage med saltede karamel-nødder

(8 pers.)

150 g blødt smør

125 g muscovadosukker

1 æg

1 æggeblomme

150 g hvedemel

1 tsk. bagepulver

1 tsk. stødt ingefær

2 cm friskrevet ingefær

revet citronskal fra 1 ikke overfladebehandlet

citron

1 dl mælk

Karamel-nødder:

1 dl vand

250 g lys rørsukker

30 g smør

1,5 dl fløde

150 g nødder, f.eks. mandler, pekannødder

og hasselnødder

½ tsk. flagesalt

1. Pisk smør og sukker, til det er cremet. Tilsæt æg og æggeblomme, og pisk godt.

2. Bland mel og bagepulver, og sigt i æggemassen. Tilsæt stødt og revet ingefær og citronskal.

3. Rør mælken i, og fordel dejen i en smurt rund form, ca. 18 cm i diameter, eller i små ovnfaste kopper. Bag ved 160 grader i ca. en time, hvis den bages i en stor form, og i ca. 35 minutter, hvis du bruger små forme. Stik i kagerne for at se, om de er færdige.

4. Kom vand og sukker på en slip letpande, og lad sukkeret smelte. Når det er flydende og gyldent efter ca. 6-8 minutter, blandes smør og fløde i. Lad det koge op, og tag panden af blusset. Bland nødder og salt i, og server sammen med kagen.

SE OGSÅ: Banankage med saltet karamel

SE OGSÅ: Chokoladekarameller med flagesalt