Italiensk klassiker: Pasta & sugo
Pasta & sugo
4
Ingredienser
- 300 g fuldkornslinguine
- ca. 1,5 dl kogevand fra pastaen
- SUGO:
- 1 spsk olivenolie
- 300 g hakket oksekød
- 1 hakket løg
- 2 fed knust hvidløg
- lidt frisksnittet eller tørret chili
- 1 spsk reven skal af ubehandlet citron eller appelsin
- 2 gulerødder i tern
- 2 udkernede peberfrugter i tern
- et par stilke snittet bladselleri
- 1 dåse hakkede, flåede tomater
- 4 spsk koncentreret tomatpuré
- 1 spsk. tørret oregano
- 1 spsk æbleeddike
- 1 tsk honning
- salt, peber
- 1 lille høvlet courgette
- 25 g reven grana eller parmesan
- en god håndfuld basilikum
Sådan gør du:
- Kog og afdryp pastaen. Gem gerne lidt af pastavandet. Varm olien i en stor gryde, og svits det hakkede kød heri. Tilsæt løg, hvidløg, chili, citrusskal samt øvrige grønsager, og svits videre under omrøring et par minutter. Tilsæt tomater, tomatpuré, oregano samt æbleeddike, honning, salt og peber, og lad det hele snurre i 20-25 min. Spæd evt. med lidt af kogevandet fra pastaen. Smag til, og server pastaen med høvlet courgette, reven ost og frisk basilikum.
- Energi pr. person: 540 kcal, fedt 25%, protein 22%, kulhydrat 53%