Jordbærsyltetøj med lime og peber

Jordbærsyltetøj med lime og peber

Her er det søde jordbærsyltetøj smagt til med syrlig limefrugt og lidt salt og peber, som fremhæver smagen af jordbær meget fint.

4 personer

Total:30 minutter

Arbeidstid:30 minutter

Ingredienser

  • 500 g jordbær
  • 250 g syltesukker (eller sukker)
  • 4 skiver lime (eller citron, usprøjtet)
  • et drys salt
  • ca. ½ tsk. sort peber (friskkværnet eller knust)

Sådan gør du:

  1. Skyl jordbærrene i koldt vand. Lad dem dryppe af, og pil derefter haserne af. Skær bærrene i halve eller kvarte, så de har en ensartet størrelse.
  2. Kom bærrene i en tykbundet gryde med syltesukkeret, limeskiver, salt og peber.
  3. Bring hurtigt blandingen i kog, og kog i 2-3 minutter. Skum syltetøjet.
  4. Hæld syltetøjet i rene, skoldede glas, og luk dem. Opbevar syltetøjet køligt, evt. i køleskabet. Ønskes lang holdbarhed, kan der tilsættes Atamon.

Tip:

Syltesukker er tilsat et geleringsmiddel. Syltetøj kan godt laves med almindeligt sukker. Det bliver flydende, men er meget brugbart til f.eks. is, pandekager og vafler.