Jordskokkesuppe med sprød bacon og rødder
Nem gæsteret, der smager fantastisk.
4-5 personer
Ingredienser
- 500 g bagekartofler
- 500-600 g
- jordskokker
- 2 fed hvidløg
- et par kviste timian
- 1 l vand eller
- hønsebouillon
- 1½ dl piskefløde
- citronsaft
- salt og peber
- Topping:
- 150 g bacon
- 1 pastinak
- 1 gulerod
- ½ rødløg
- 2 fed hvidløg
- ½ tsk revet citronskal
- lidt purløg og basilikum, fint hakket
Sådan gør du
- Skræl kartoflerne og jordskokkerne, og skær dem i grove tern. Pil og skær hvidløgsfeddene i skiver.
- Steg kartoflerne og jordskokkerne ved svag varme i en gryde med olivenolie nogle minutter. Tilsæt hvidløg, timian og bouillon. Læg låg på, og lad det simre ca. 25 minutter, til det er mørt.
- Tilsæt piskefløde, og blend suppen til jævn konsistens, og smag til med citronsaft, salt og peber.
- Skær baconen i små stykker, og steg det gyldent og sprødt. Skræl pastinak og gulerod, og skær dem i små tern. Pil og hak rødløg og hvidløg.
- Kom de rå grøntsager på panden til det sprødstegte bacon, og steg fortsat et par minutter. Krydr med revet citronskal, friskkværnet peber, purløg og basilikum.
- Server jordskoksuppen med sprød bacon og rødder.