Opskrift på kamsteg med krydderurter og kompot af blå druer

Kamsteg med krydderurter og kompot af blå druer

Skøn opskrift på lækker kamsteg med nyt og spændende tilbehør.

4

Ingredienser

  • 1 kamsteg, ca. 1 kg
  • 3 kviste timian, salvie og rosmarin
  • 2 spsk groft salt
  • ½ flaske rødvin
  • 1 spsk akaciehonning
  • 12 skalotteløg
  • 60 g mandler
  • 2 spsk god hybenmarmelade
  • 200 g blå druer uden sten
  • 500 g små kartofler
  • 1 spsk smør
  • lidt timian
  • salt
  • 100 g sorte oliven uden sten
  • evt. et par rosenblade til pynt.

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 185 g. Hak urterne, rids sværen i tern og gnid den med salt og krydderurter.
  2. Kom stegen i en lille bradepande og hæld rødvin og honning ved.
  3. Steg stegen i 40 min. og tag den ud.
  4. Hæld rødvinen fra og kom den op i en lille gryde.
  5. Pil løgene og kog dem op i gryden med rødvinen.
  6. Kog løgene i ca. 15 min. Kom stegen ind i ovnen igen og skru op på 200 grader. Steg til sværen er sprød, ca. 20 min.
  7. Hak mandler og vend dem med hybenmarmelade og druer.
  8. Skrub og kog kartoflerne ca. 12-15 min. Hæld vandet fra og rist dem på en pande i lidt smør. Drys evt. med lidt friskhakket timian og salt
  9. Tør de sorte oliven i ovnen en time på 120 grader og hak dem.
  10. Servering:
  11. Skær en ca. 3 cm tyk skive steg. Læg en stor skefuld druekompot ovenpå. Drys de hakkede oliven henover stegen. Servér med de kogte løg og ristede kartofler.
  12. Pynt evt. med rosenblade.