Bagedystdommerens fineste julekrans
Find din indre konditor og den rolige hånd frem, og bag en spiselig krans, som du pynter med glasur i fine mønstre. Servér kransen til kaffeslabberas, eller lad den pynte på en dør eller i et vindue.
1 kagekrans + løse småkager
Total:42 minutter
Arbejdstid:30 minutter
Ingredienser
- 330 gram mel
- 100 gram flormelis
- 200 gram koldt smør
- 1 æg
- 3 tsk stødt kanel
- 2 tsk stødt nellike
- evt. en smule æg til lim
- 100 g flormelis
- 1/2 dl æggehvider
Sådan gør du
- Ælt alle ingredienser sammen til en ensartet dej. Enten i hånden eller på en røremaskine. Lad dejen køle lidt.
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Rul dejen meget tyndt ud, ca. 3 mm.
- Stik dejen ud med en stjerneudstikkerform. Du skal bruge ca. 8 stjerner til denne krans afhængig af, hvor stor du ønsker kransen.
- Læg stjernerne på en bageplade i den form, du ønsker kransen, så de lapper let ind over hinanden. Du kan evt. bruge en smule æg til at lime stjernerne sammen. Resten af dejen kan du udstikke i andre former, som du ønsker.
- Bag kransen og småkagerne midt i ovnen, til de får en fin brun overflade, ca. 10-12 minutter.
Glasur
- Bland flormelis med æggehvider – kom hviderne i lidt ad gangen, indtil glasuren har en tilpas tyktflydende konsistens.
- Fyld glasuren i en sprøjtepose med meget tynd spids, og dekorer kransen eller kagerne i fine mønstre.
- Lad glasuren tørre helt, inden du sætter bånd i kransen og hænger den op med et pænt bånd.