Klassiske frikadeller
Næringsindhold
- Energi pr. person:677 Kcal
- Fedt:28 %
- Protein:25 %
- Kulhydrat:47 %
4
Ingredienser
- 11/2 kg skrubbede kartofler
- 1/2 kg hakket skinkekød 3-7%
- 1 finthakket løg
- 1 tsk salt
- peber
- 1 æg
- 1 dl havregryn
- 1 dl vand
- 1 bdt persille
- 1 bdt purløg
- 3 spsk olivenolie
- 1 bdt forårsløg
- 2 rødløg
- 1-2 tsk grovkornet sennep
- 1 spsk hvidvinseddike
- 150 g rygeost 5%.
Sådan gør du
- Kog kartoflerne møre ca. 20 min. i letsaltet vand og sæt dem til afkøling.
- Rør skinke, løg, salt, peber, æg og havregryn sammen til en fars. Rør vand samt halvdelen af de hakkede krydderurter i farsen og lad den hvile 15 min. Form farsen til små frikadeller og steg dem ca. 6 min. på hver side ved middel varme i 1 spsk olivenolie.
- Skær kartoflerne i mindre stykker, snit forårsløgene og hak rødløgene. Pisk resten af olivenolien, sennep, hvidvinseddike, salt og peber sammen og vend kartofler, løg og masser af hakkede krydderurter.
- Servér salaten til frikadellerne sammen med rygeost.