Krebse-cocktail
Nem og lækker forret med kogte pillede krebsehaler. Du kan også vælge at lave forretten med rejer.
4 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 20 min.
- Ikke fryse-egnet
- 200 g kogte pillede krebsehaler (eller rejer)
- 2 stk. hjertesalat (fine strimler)
- 12 små gule og røde tomater (halve)
- 2 avocadoer (uden sten, skiver)
- Pikantdressing:
- 2½ dl cremefraiche (18 %)
- 1 spsk tomatpuré
- evt. 1 fed hvidløg (knust)
- ca. ½ tsk tabasco
- salt og friskkværnet peber
- Pynt: citronbåde og dildbuketter
- Tilbehør: flute eller andet hvedebrød
- Rør ingredienserne til dressingen sammen.
- Bruger du frosne krebsehaler, skal de tøes op og dryppe af i en si.
- Anret strimlet salat, krebsehaler, tomater, avocado og dressing lagvist i fire portionsglas eller -skåle. Pynt med citron og dild. Servér med brød.