Kyllinge-wok med peanuts og grønt
Squashsæsonen er over os, så brug den, når du laver mad til hverdag. Her er den brugt i en kyllinge-wok, som bare giver det hele et ekstra pift.
3
Ingredienser
- 1 rødløg
- 1 squash
- 1 gulerod
- 300-400 g kylling, skåret i strimler
- 1½ spsk vindruekerneolie
- salt og peber
- 3 spsk Tamari-soja
- 100 g peanuts
- ½ dl persille, finthakket
- ½-1 lime, saften heraf
- evt. lidt chiliolie.
- Tilbehør: kogte jasminris.
Sådan gør du
- Halvér rødløget, skær det i skiver og snit squash og gulerod i tynde strimler.
- Steg kyllingekødet i en wok eller på en pande ved høj varme i lidt olie indtil kødet er brunet og gennemstegt. Tag kødet af panden og krydr med salt, peber og lidt soja.
- Kom lidt ekstra olie i wokken og steg løgene 2 min. Kom resten af grøntsagerne i og steg fortsat 2 min. til de er let møre – men stadig med bid i.
- Bland det stegte kyllingekød heri, drys med peanuts, hakket persille og krydr med limesaft og evt. lidt chiliolie.
- Servér wokretten med kogte jasminris.