Kyllingesuppe med nudler og grønt
Kyllingesuppe med nudler, ingefær og chili kan skræmme enhver forkølelse væk!
Kyllingesuppe med nudler til 4 personer
Total:55 minutter
Ingredienser
- 3-4 kyllingelår
- vand
- 2 fed hvidløg
- 2 skiver ingefær
- lidt chili
- 2 gulerødder
- 1 bundt forårsløg
- 8 dl hønsebouillon
- 250 g nudler
- 1-1½ spsk fintsnittet ingefær
- Fintsnittet chili efter smag og behag
- ½ -1 bundt friske koriander
- 1½ spsk soja
- saften af ½-1 lime.
Sådan laver du kyllingesuppe:
- Kom kyllingelår, hvidløg, ingefær og chili i gryden. Kom vand i så det dækker kødet, og kog kyllingelårene møre i vandet. Det tager 35 - 40 min. Tag dem op, pluk kødet fra benene og kassér ben og skind. Sigt suppen og gem den til senere.
- Skræl gulerødderne og skær dem i strimler. Snit forårsløg i tynde skiver på skrå.
- Kom suppen fra kogningen af kyllingelårene i en gryde, suppler med mere hønsebouillon og bring det til kogepunktet. Tilsæt nudler og kog dem efter anvisningen på emballagen.
- 2 min før nudlerne er færdige tilsættes gulerødder, forårsløg, ingefær, chili og kyllingekød. Kog suppen igennem og servér den med koriander. Krydr evt. med soja og limesaft.
- Servér kyllingesuppen varm og sæt evt. ekstra soja og lime på bordet, så kan man selv krydre mere, hvis man har lyst.