Lækre æblescones med kanel og kardemomme
Med smag af æble, kanel og kardemomme er disse scones perfekte til en efterårsbrunch eller til en kop eftermiddagste. Server dem med lækkert hjemmepisket smør.
6
Total:34 minutter
Arbejdstid:20 minutter
Ingredienser
Æblescones
- 150 g smør, koldt
- 530 g hvedemel
- 2 ½ tsk bagepulver
- 75 g sukker
- 1 tsk salt
- 1 tsk kanel
- 1 tsk kardemomme
- 100 g æble, ca. 2 æbler
- 2 dl kærnemælk, koldt
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Skær smørret i tern, og stil i fryseren i 10 minutter. Bland hvedemel, bagepulver, sukker, salt, kanel og kardemomme i en skål.
- Tilsæt det kolde smør, tryk det ud imellem to fingre, og smuldr det i melet. Der skal være lidt klumper af smør. Riv æblerne groft på et rivejern, og klem lidt af væden fra. Kom det i skålen og bland. Lav en fordybning i melblandingen, og hæld kærnemælk, piskefløde og æg i.
- Saml hurtigt dejen uden at ælte den. Hæld den ud på et meldrysset bord, og tryk den forsigtigt ud til en firkant på ca. 20 x 30 cm og ca. 3 cm tyk. Skær dejen ud i 12 lige store stykker, og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl scones med sammenpisket æg og fløde, og bag dem i ca. 12-14 minutter.
- Pisket smør: Pisk blødt smør med kærnemælk, indtil det er lyst og luftigt som flødeskum. Server dine scones friskbagte og med pisket smør.