Lækker græskarpizza
Det enkle er tit det bedste! Krydderpestoen med masser af hvidløg og friske krydderurter gør hele forskellen på denne simple rustikke græskarpizza.
Græskarpizza
(2 pizzaer)
Dej:
10 g gær
2 dl lunken vand
½ tsk. salt
1 spsk. olivenolie
hvedemel
Fyld:
½ dl olivenolie
2 fed finthakket hvidløg
1 stor håndfuld hakkede krydderurter,
f.eks. salvie, timian og basilikum
evt. lidt revet citronskal fra en
ubehandlet citron
græskar snittet i papirtynde skiver
1 kugle mozzarellaost
flagesalt og peber
1. Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt salt, olie og så meget hvedemel, som dejen kan rumme. Lad dejen hæve tildækket i en halv time. Lav fyldet klar imens.
2. Stød hvidløg og krydderurter med det meste af olivenolien til en tyndtflydende krydderpesto. Tilsæt evt. revet citronskal. Gem lidt olie til at pensle bunden med.
3. Rul bunden ud med en kagerulle, og pensl dem med olie. Fordel et tyndt lag græskar over bunden, og smør krydderpestoen ud over. Top med mozzarella og lidt frisk timian. Bag ved højeste mulige temperatur, til pizzabunden er sprød og osten smeltet. Krydr med flagesalt og friskkværnet peber.
► SE OGSÅ: Minipizza Margarita
► SE OGSÅ: Naanbrød bagt over bål
► SE OGSÅ: Sommerpizza med kartofler, gedeost og radiser