Lækre Rasmus Klump pandekager
Stakkevis af pandekager på Rasmus Klump-maner vækker glæde hos børnene, deres venner og naturligvis de voksne.
Rasmus Klump pandekager
Tid: ca. 15 min. plus hvile- og bagetid
(Ca. 16 stk.)
300 g hvedemel
2 tsk. kardemomme
25 g sukker
6 æg
7 dl sødmælk
smør til bagning
Tilbehør: F.eks. chokonøddecreme, marmelade og flødeskum
1. Kom hvedemel, kardemomme og sukker i en skål. Tilsæt æggene et ad gangen, og rør dejen lind med mælken. Lad dejen hvile ca. ½ time.
2. Smelt smørret på en varm pande med slip let-belægning, og bag pandekagerne på hver side, til de er gyldne. Server pandekagerne lune med tilbehør.