Laks med sprød topping og krydderurter
Nem og hurtig forret, som smager fantastisk.
6
Ingredienser
- 800-900 g laks
- salt og peber
- 4-5 spsk grov rasp eller alm. rasp
- 2 spsk olivenolie
- 1 fed finthakket eller presset hvidløg
- 3 spsk finthakket basilikum
- 2 spsk fintrevet parmesan
- salt og peber
- ½ bundt forårsløg
- lidt citronsaft
- plukket dild
- 1 citron skåret i både
- basilikumblade til drys
- Tilbehør: grøn salat med en god vinaigrette.
Sådan gør du:
- Skær laksen i 6 portionsstykker, og kom det på bageplade med bagepapir. Krydr med salt og peber.
- Kom rasp i en skål, og rør det sammen med olivenolie, hvidløg, basilikum, parmesan, salt og peber. Fordel raspblandingen oven på laksestykkerne, og krydr med lidt ekstra salt. Bag fisken 10-12 min ved 200 grader, til fisken er færdig, og toppingen er blevet let gylden og sprød.
- Snit forårsløg i tynde skiver på skrå, og marinér dem med lidt citronsaft, salt, peber og plukket dild. Anret laksen på et fad sammen med citron i både, og drys med basilikumblade, dild og forårsløg.
- Servér en grøn salat til fisken.
- Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter
PRØV OGSÅ: Langtidsstegt lammebov med rosmarin