Laksesalsa med gin
Frisk og lækker forret med laks og gin. Du kan sagtens bruge den populære gin i meget og andet end drinks. F.eks. denne lækre forret med laks. Opskriften får du her:
Laksesalsa til 4 personer
Total:20 minutter
Ingredienser
- 500 g fersk laks uden skind
- ½ dl olivenolie
- ½ dl gin
- 1 lime
- 1 spsk. rosenpeber
- 1 agurk
- 3 stilke blegselleri
- 1 bundt purløg 1 bundt dild
Sådan laver du laksesalsa med gin
- 1. Sørg for at laksen er helt frisk, og fortæl din fiskehandler, at laksen skal spises rå.
- 2. Skær laksen i små tern, og kom den i en skål. Hæld olivenolie over laksen, og bland godt.
- 3. Tilsæt gin og limesaft, og rør sammen.
- 4. Knus rosenpeber let i en morter, og rør sammen med laksen.
- 5. Skyl agurk og blegselleri, og skær dem i små tern. Hak purløg og dild. Bland de hakkede grøntsager og krydderurter sammen med laksen.
- 6. Sæt laksesalsaen koldt, til den skal bruges. Server surdejsknækbrød eller ristet rugbrød til.
Sund & slank: 4 lækre sandwich
LÆS OGSÅ:Gin & tonic sandkage