Makrontærte med kirsebær

Makrontærte med kirsebær

Vi giver dig her et bud på en skøn sommerdessert: En lækker makrontærte med kirsebær.

ca. 12 stk.

Ingredienser

  • Mørdej:
  • 100 g smør
  • 125 g hvedemel
  • 50 g flormelis
  • korn af ½ stang vanilje eller 2 tsk. vaniljesukker 
  • 1 æggeblomme 
  • 1 spsk. koldt vand
  • Fyld:
  • 250 g kirsebærsyltetøj (se boks tekst)
  • Makronmasse:
  • 200 g marcipan
  • 3 æggehvider
  • 100 g sukker
  • 50 g mandelmel eller smuttede malede mandler
  • 200 g kirsebær
  • 1½ spsk. sukker
  • Pynt:
  • evt. sigtet flormelis

Sådan gør du

  1. Smuldr smørret i hvedemelet, og tilsæt flormelis og vanilje. Saml dejen med æggeblomme og evt. vand. Pak dejen i plastfilm, og lad den hvile i køleskab ca. 30 min.
  2. Udrul dejen, og kom den i en smurt tærteform ca. 24 cm i diameter. Smør syltetøjet ud over bunden.
  3. Riv marcipanen på rivejern. Pisk æggehvider stive. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen under piskning til en sej marengs. Pisk marcipanen og mandelmel i.
  4. Fordel makronmassen over marmeladen. Fordel halverede og udstenede kirsebær over. Drys med sukker. Bag kagen ved 175 gr. i ca. 45 min. Afkøl.

Kirsebærsyltetøj (2 glas)

500 g kirsebær

400 g sukker

saften af ½ citron

1 dl vand

geleringsmiddel til marmelade

Sådan gør du:

  1. Rens kirsebærrene for sten.
  2. Kog sukker, citronsaft og vand til en klar tynd sirup.
  3. Kom kirsebærrene i, og kog dem med ca. 5 min. Skum af.
  4. Tilsæt geleringsmiddel efter anvisning på emballagen.
  5. Kom marmeladen i rene og skoldede glas. Luk til.
  6. Opbevar glassene i køleskab.