Mazarintærte med bær: Superlækker sommerdessert
Smagen af lækre solmodne bær er virkelig en luksus. Når de søde små godter finder vej i en kage – ja, så bliver det ikke meget bedre. Her får du opskriften på en lækker mazarintærte med masser af marcipan, flødeskum og selvfølgelig jordbær, hindbær og blåbær på toppen.
6 personer
Total:1 time
Ingredienser
- Mørdej:
- 100 g smør
- 150 g hvedemel
- 2 tsk. vaniljesukker
- 1 æggeblomme
- Mazarin:
- 250 g marcipan
- 100 g blødt smør
- 100 g sukker
- 2 spsk. mælk
- 2 æg
- 75 g hvedemel
- 1½ tsk. vaniljesukker
- Desuden:
- 2 dl piskefløde
- 300 g bær, f.eks. en blanding af jordbær, hindbær og blåbær
- lidt sigtet flormelis
Sådan bager du mazarintærte med bær
- 1. Smuldr smørret i hvedemel, flormelis og vaniljesukker. Saml dejen med æggeblommen. Lad dejen hvile i køleskab ca. ½ time. Udrul dejen, og for en smurt tærteform, ca. 24 cm i diam. med dejen.
- 2. Riv marcipanen på råkostjernet. Rør smør, sukker, marcipan og mælk sammen. Rør et æg i ad gangen. Bland hvedemel og vaniljesukker, og rør det i. Fyld mazarindejen i tærteformen.
- 3. Bag tærten ca. 40-45 min. ved 175 gr. på midterste ovnribbe. Afkøl tærten.
- 4. Pisk fløden til blødt skum, og fordel det over tærten. Rens, skyl og afdryp bærrene. Fordel dem over tærten. Pynt med lidt sigtet flormelis.
- Tip Du kan i stedet for bærrene skære 300 g rabarber i skiver. Fordel dem i et ovnfast fad, og drys med 2-3 spsk. sukker. Bag dem ca. 20 min. ved 200 gr., til de er møre. Afkøl og fordel dem over tærten, evt. sammen med et par håndfulde hindbær.
PRØV OGSÅ:Marengslagkage med bær og chantillycreme