Millionbøf med gremolata
Nem og lækker millionbøf med gremolata og kartoffelmos.
4 personer
Ingredienser
- Millionbøf med gremolata
- 2 store løg
- 20 g smør
- 500 g hakket oksekød ca. 10% fedt
- 2 spsk. hvedemel
- 3 spsk. gastrikt (se opskrift herunder)
- 4 dl oksebouillon
- salt, peber
- Gremolata:
- 4 spsk. hakket persille
- 2 fed finthakkede hvidløg
- 2 tsk. reven, usprøjtet citronskal
- Tilbehør:
- kartoffelmos evt. pyntet med peberfrugt eller chilitern og grøn salat
- Hak løgene. Smelt smørret i en gryde, til det er gyldent. Brun kødet, til det har skiftet farve. Kom løgene i, og svits dem med 2-3 min. Drys hvedemelet over, og vend rundt.
- Tilsæt gastrikt og bouillon. Kog op, og lad retten simre under låg ca. 30 min. Rør jævnligt.
- Lav en blanding af persille, hvidløg og citronskal. Server det til retten.
- Gastrikt er en nedkogt eddike-sukkerblanding, som både giver saucen kulør og ekstra god smag. Du kan købe den færdig eller nemt lave den selv:
- Sådan laver du gastrik: Smelt 150 g sukker langsomt, til det er gyldent i en tykbundet gryde. Tilsæt 1½ dl balsamicoeddike. Kog det sammen nogle min. Afkøl, og opbevar i køleskab i en tillukket ren flaske.