Fine små hindbærtærter
Disse skønne mini hindbærtærter smager himmelsk og er perfekte til enhver lejlighed.
24 stk.
Ingredienser
- Mørdej:
- 100 g smør
- 150 g hvedemel
- 4 spsk. flormelis
- 2 tsk. vaniljesukker
- 1 æggeblomme
- Fyld:
- 75 g hindbær
- 2 spsk. vand
- 2 dl piskefløde
- 150 g hvid chokolade
- Pynt:
- 24 hindbær
- 1-2 spsk. frysetørrede hindbær
Sådan gør du:
- Smuldr smørret i hvedemel, flormelis og vaniljesukker. Saml dejen med æggeblommen.
- Lad dejen hvile i køleskab ca. ½ time. Udrul dejen til ca. ¼ cm’s tykkelse, og udstik 24 cirkler med en udstikker eller et glas, der måler ca. 5 cm i diameter.
- Form små minitærter i en smurt minimuffinform. Bag kagerne ved 200 gr. i ca. 10-15 min. på midterste ovnribbe. Afkøl kagerne.
- Skyl og kog hindbær og vand op i en gryde. Lad dem småkoge 2 min. Pres det gennem en si.
- Hak chokoladen, og kom den i en skål, som kan tåle varme.
- Kog hindbærsaft og fløde op. Hæld hindbærfløden over chokoladen, og rør til chokoladen er smeltet. Køl massen af natten over i køleskab.
- Pisk chokolademassen igennem, til den er cremet. Kom cremen i en sprøjtepose med stjernetylle, og sprøjt det i de små tærter.
- Sæt et skyllet og afdryppet hindbær på hver tærte. Drys lidt frysetørrede hindbær over.