Minidoughnuts
Søde, saftige mandeldoughnuts i miniformat – og helt uden hvede og friture! De er smaddernemme at lave, men kræver en dougnutform. Alternativt kan du bage dem som muffins.
Ingredienser
- 18-20 minidoughnuts
- Doughnuts:
- 180 g mandelmel
- 45 g sukker
- 2 tsk bagepulver
- 1 knivspids salt
- skal fra ½ økologisk citron
- 25 g smør
- 3 æg
- Pynt:
- Flormelis
- Hindbær-, brombær- og citronsaft
- Frysetørrede bær
- Sukker
Sådan gør du
- Doughnuts: Bland mandelmel, sukker, bagepulver, sukker, salt og citronskal i en skål. Smelt smør, og rør det i. Tilsæt æg, og rør rundt, indtil dejen er ensartet. Kom dejen i en sprøjtepose, og sprøjt den ud i en smurt doughnutform. Bag dem 8-10 minutter ved 175 grader i formen. Lad dem køle helt af.
- Pynt: Dekorer de afkølede doughnuts med forskelligfarvet glasur, frysetørrede bær, chokolade, nødder, karamel, sukker etc.
- Spis dem nybagte. Der smager de allerbedst!
- Tip: Du kan købe en doughnutform hos en af de mange isenkræmmere. Ellers bag dem som muffins. Bagetiden er ca. 10-12 minutter. Tjek undervejs.