Morbærgrød med nøddeknas
Skøn opskrift på en god gammeldags nordisk klassiker - grød lavet på morbær. Her får du opskriften på morbærgrød, som du kan servere med det lækreste hasselnøddeknas på toppen og lidt vaniljeis til. Mums!
4
Total:30 minutter
Ingredienser
Det skal du bruge:
- 600 g morbær eller blommer
- 100 g sukker
- 4 spsk blommeeddike
- 40 g sukker
- 20 g smør
- 1 tsk natron
- 60 g hasselnøddekerner
- 2 dl flødeis
Sådan gør du
- Skyl morbærerne, og kom dem i en gryde sammen med sukker og eddike. Hvis du bruge blommer, så udsten dem først. Sæt gryden over blusset og lad det simre stille og roligt under låg i ca. 20 minutter.
- Tag grøden af blusset – den kan spises både kold og varm.
- Smelt forsigtigt sukkeret på en pande ved lav varme, vip panden frem og tilbage undervejs, så sukkeret ikke brænder på.
- Når sukkeret er smeltet, tilsætter du smør, natron og hasselnødder, og rører rundt med en træske. Hæld nødde-karamelmassen ud på et stykke bagepapir og lad den køle af.
- Hak den afkølede nøddeknas groft og servér grøden med en god skefuld is og et drys nøddeknas.