Mørbrad med krydderurtefyld
Næringsindhold
- Energi pr. person:450 Kcal
- Fedt:20 %
- Protein:31 %
- Kulhydrat:49 %
4
Ingredienser
- 1 stor, afpudset mørbrad, ca. 500 g.
- Fyld:
- 2 skiver bacon i fine strimler
- 1 spsk fintskåret rosmarin
- 1 spsk blade af citrontimian
- ½ fintsnittet porre
- 35 g semidried tomater i halve
- salt, friskkværnet peber.
- 400 g blommetomater i halve
- 2 tsk olivenolie
- evt. ekstra krydderurter.
- Tilbehør:
- 1 kg små, nye kogte kartofler
- hakkede krydderurter.
Sådan gør du
- Lav et dybt snit på langs af mørbraden – uden det går helt igennem – og fyld den med en blanding af bacon, krydderurter, porre, semidried tomat samt salt og peber.
- Stik tandstikker på tværs af kødet for at holde det sammen og læg det derefter i en lille bradepande – beklædt med bagepapir. Læg de halve tomater udenom, dryp dem med olie, drys salt og peber på, evt. sammen med ekstra kviste krydderurter, og bag mørbraden i ovnen ved 160 grader i 45-50 minutter.
- Tag kødet ud, skær det i tykke skiver og servér med tomater samt kartofler vendt med hakkede krydderurter.