Mørbradgryde med champignon og perleløg
Selv om denne opskrift på mørbradgryde med champignon og perleløg egentlig er slankemad, er middagsretten så dejlig, at du sagtens kan byde gæster på den.
Næringsindhold
- Energi pr. person:499 Kcal
- Fedt:29 %
- Protein:34 %
- Kulhydrat:37 %
Mørbradgryde med champignon og perleløg til 2 personer
Total:45 minutter
Ingredienser
- 250 g afpudset svinemørbrad
- 50 g chorizopølse (fintsnittet)
- 125 g pillede perleløg
- eller 1 fintsnittet løg
- 125 g champignon
- 1 peberfrugt (fintsnittet)
- 1 dåse hakkede tomater
- paprika
- salt og peber
- Mos:
- 200 g kartofler (i terninger)
- 200 g knoldselleri (i terninger)
- ½ dl skummetmælk
- 2 spsk hakket persille
Sådan laver du mørbradgryde med champignon og perleløg
- Skær mørbraden i små bøffer. Steg chorizo gyldent på en stegepande og læg bøfferne på panden. Brun dem 1-2 min. på hver side og tag dem op.
- Steg nu løg, champignon og peberfrugt på panden 5 min. Tilsæt tomater og kog det igennem 10 min.
- Drys mørbradbøfferne med paprika, salt og peber og læg dem i sovsen. Lad retten simre 5 min. og smag til med salt og peber.
- Server med mos:
- Kog kartoffel- og selleriterninger helt møre i letsaltet vand og hæld vandet fra.
- Mos dem med en kartoffelstamper og tilsæt mælk, salt og peber. Drys med hakket persille.