Nudelsalat med peanutdressing og roastbeef
Peanutdressingen gør retten sød og fyldig.
4
Total:30 minutter
Ingredienser
- 300 g udonnudler eller ægnudler
- 150 g grønne bønner
- 200 g azukispirer
- 2 hjertesalat
- 1 håndfuld frisk mynte
- ½ bdt forårsløg
- 1-2 røde chilier
- 1 dl ristede, saltede peanuts
- 2 spsk sesamfrø
- 150 g roastbeef i skiver
- Dressing:
- 1 dl peanutbutter
- saft af 1 lime
- 2 tsk rørsukker
- 4 spsk mirin* (risvin)
- 4 spsk fishsauce
- 2 spsk sesamolie
- ½ dl vand
Sådan laver du nudelsalat.
- 1. Rør ingredienserne til dressingen sammen. Det er nemmest i en lille foodprocessor, da peanutbutter kan være ret klistret at arbejde med.
- 2. Kog nudlerne efter pakkens anvisning og skyl dem godt med koldt vand. Lad dem dryppe af i en sigte. Snip enderne af bønnerne og blancher dem 3 min i kogende vand. Skyl dem i koldt vand. Skyl spirerne grundigt og hak chilien.
- 3. Bland nudler med dressingen og sesamfrø. Pluk salaten og vend den i nudlerne sammen med bønner, mynteblade, spirer, chili og forårsløg. Server med roastbeef.