Opskrift på nudler med kylling og shiitakesvampe

Nudler med kylling og shiitakesvampe

En meget frisk ret, der enten kan serveres som en lille forret eller som et hovedmåltid i sig selv.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    227 Kcal

4

Ingredienser

  • 50 g friske grønne bønner
  • 1 rødløg
  • 100 g shiitakesvampe (eller markchampignon)
  • 1/2 frisk rød chili
  • 2 tsk sesamolie
  • 100 g kyllingebryst i strimler
  • 4 spsk soja
  • 1 spsk honning
  • 2 knivspids knust, tørret chili
  • 100 g fuldkornsnudler
  • 2 håndfulde frisk basilikum
  • salt og peber.

  1. Skær bønner og rødløg på langs og snit svampene i skiver. Kom en pande på komfuret og steg den friske chili i sesamolien på den varme panden. Steg chilien i 5 sekunder og kom derefter kyllingestrimlerne på.
  2. Tilsæt svampe, bønner og løg og steg alle ingredienserne, til de er gennemstegte. Tilsæt soja og honning og knust tørret chili. Smag til med salt og peber.
  3. Kog nudlerne, vend dem sammen med kylling, frisk basilikum og grøntsagerne på panden ved høj varme i 2-3 min. Servér straks.
  4. Prøv også mager kyllingesalat med urter og ristet rugbrød