Nudler med rejer og jordnøddedressing
Næringsindhold
- Energi pr. person:500 Kcal
- Fedt:14 %
- Kulhydrat:61 %
4
Ingredienser
- Dressing
- 5 spsk jordnøddesmør
- 5 spsk sojasauce
- 1 spsk sambal oelek
- 2 spsk flydende honning
- 2 spsk limesaft
- ½ spidskål, ca. 250 g
- ¼ selleri, ca. 150 g
- 2 store gulerødder
- 2 porrer
- 200 g fuldkornsnudler
- 400 g rejer
- Tilbehør
- 2 håndfulde frisk koriander
Sådan laver du nudler med rejer
- 1. Rør jordnøddesmør, sojasauce, sambal oelek, honning, limesaft og ¾ dl vand sammen.
- 2. Skræl og skyl alle grønsagerne og skær dem i lange tynde strimler. Bring en stor gryde med letsaltet vand i kog. Kom grønsagerne i vandet, kog dem hurtigt op og tag dem op med en hulske.
- 3. Kog derpå nudlerne i det samme vand, og hæld dem i en sigte, når de er færdige. Kassér vandet. Kom jordnøddedressingen i gryden og lun den lidt. Vend nudler, grønsager og rejer grundigt sammen med dressingen. Spæd eventuelt med lidt vand, hvis det virker tørt. Drys med frisk koriander, så snart retten er varmet igennem – og servér den straks.