Nytårskage med chokolademousse

Nytårskage med chokolademousse

Årets sidste aften skal have et sødt indslag. Denne kage skal laves dagen inden, hvilket giver mere tid til resten af menuen. Chokoladekagen laves med en bund af Bastognekiks - og så skal den ikke bages. Du laver dagen før og lader den passe sig selv et døgns tid i køleskabet. Nemt og enkelt. Se her, hvordan du laver en lækker 'no-bake' chokolademoussekage til nytårsaften:

8-10 personer

Bund

  • 1 æske bastognekiks (260 g)
  • 75 g smør
  • 2 spsk flydende honning
  • 500 g god chokolade, gerne Valrhona med orangesmag
  • 1/3 dl stærk kaffe
  • 3 spsk appelsinlikør
  • ½ l piskefløde
  • guldglimmer

Sådan gør du:

  1. Bund: Blend kiksene til en fin rasp i en foodprocessor. Smelt smør og honning sammen i en lille gryde. Det må ikke blive brunt.
  2. Rør kage- raspen og smørblandingen sammen. Pres dejen fast mod bunden af en springform beklædt med bagepapir (diam. 25 cm).
  3. Fyld: Smelt chokoladen over et vandbad, og rør kaffe og likør i. Lad chokoladeblandingen afkøle, mens du pisker piskefløden til skum.
  4. Rør 1/3 del af flødeskummet i chokoladeblandingen for at gøre den lind. Vend resten af flødeskummet grundigt, men med et let hånd, i chokolademassen, til de hvide striber forsvinder.
  5. Hæld chokolademassen over kagebunden, og stil den i køleskabet i et døgn.
  6. Kagen skal serveres køleskabskold og drysses med guldglimmer lige inden servering.

Tip

Servér gerne en frisk frugtsalat til. Mariner evt. frugten i appelsinlikør.