Nytårs-snacks

3 nemme nytårs-snacks

Nemme snacks til nytårsaften - her er 3 opskrifter på nemme og lækre snacks, du kan servere som forret eller appetizer til nytår.

(4 personer)

Total:30 minutter

Ingredienser

  • Arbejdstid: ca. 30 min.
  • Koge/bagetid: ca. 15 min. (hvis fisken ikke er tilberedt)
  • Ikke fryse-egnet
  • Sprødt brød med flødeost og ørredrogn:
  • 8 små tynde skiver brød
  • 125 g flødeost evt. med hvidløg
  • 1 lille glas ørredrogn (ca. 50 g)
  • Pynt: små salatblade
  • Julesalat med torskesalat:
  • ca. 21 små julesalatblade
  • 150 g bagt eller kogt torsk (uden skind og ben)
  • 4 spsk mayonnaise
  • 1 fed hvidløg (knust)
  • 1spsk persille (hakket)
  • salt og friskkværnet peber
  • Skinke og oliven:
  • 8-12 skiver god luft-tørret skinke
  • 8-12 grønne og sorte oliven
  • evt. tandstikker

Sådan laver du nemme nytårs-snacks

  1. Sprødt brød med flødeost og ørredrogn:
  2. Rist brødet på en tør pande eller brødrister.
  3. Smør med flødeost og fordel rognen på toppen.
  4. Pynt med salatblade.
  5. Julesalat med torskesalat:
  6. Rør torsk med mayonnaise, hvidløg og persille.
  7. Smag til med salt og peber.
  8. Læg en skefuld på hvert salatblad og spis dem med fingrene.
  9. Skinke og oliven:
  10. Anret skiver af skinke og oliven på et fad.
  11. Sæt evt. en tandstikker i hver oliven.
  12. Nyd snacksene til en drink eller et glas vin. Godt nytår!