Oksekødssalat med asparges
Flanksteak er godt til gæster – det er billigere end oksefilet, men super mørt og lækkert.
Ingredienser
- 5 spsk soja, f.eks. tamari
- 1½-2 spsk flyd. honning
- 2 fed finthakket hvidløg
- 2 spsk citronsaft
- 1½ spsk revet ingefær
- 1-2 fed hvidløg, finthakket
- lidt salt og peber
- 2 flanksteaks a 600-700 g
- 800 g nye kartofler
- 1-2 bdt grønne asparges
- 500 g friske ærter
- salt og peber
- ½ citron, saften heraf
- 1 potte brøndkarse
Sådan laver du oksekødssalat med asparges
- Rør soja sammen med flydende honning, citron-saft, revet ingefær, hvidløg, salt og peber. Vend flanksteakkødet sammen med marinaden, og lad det trække nogle timer, og gerne 8-10 timer i køleskabet.
- Skrub de nye kartofler, og kog dem møre i vand med salt. Hæld vandet
- fra, og halvér dem. Knæk bunden af de grønne asparges, og kassér dem. Bring en gryde ymed vand til kogepunktet, kog de grønne asparges 2-3 min, og afkøl. Skær dem evt. i halve eller i mindre stykker.
- Bælg ærterne, og bland dem med kogte kartofler, salt, peber, lidt citronsaft, olivenolie og plukket brøndkarse.
- Grill flanksteakkødet ca. 5 min på hver side, og lad dem trække 10 min, inden det skæres i skiver.
- Anret skiver af kød på et fad, og kom asparges, ærter og kartofler ved.
PRØV OGSÅ: Tomatsalat med chili og fersken