auberginerulle opskrift

Opskrift: Aubergineruller

Hanne Birgitte Grøndahl har været med sin mand Anders i Italien. De to madglade mennesker har udgivet deres gastronomiske opdagelser fra landet i bogen: „Den hemmelige italienske madklub ’Guldgaflerne.’‟ Her er samlet 173 opskrifter fra parrets italienske venner – i form af både kokke og lokale madammer. Her er Hanne Birgittes favorit fra bogen.

4

Ingredienser

  • 2 økologiske auberginer (de er som regel mere faste end de andre)
  • 5 spsk. olivenolie extra vergine
  • Tomatsalsa:
  • 3 spsk. olivenolie extra vergine
  • 2 fed finthakkede hvidløg
  • 3/4 dåse flået hakket tomat
  • 1 chili
  • havsalt
  • Fyld og lidt til at komme over rullerne:
  • 125, g bøffel-mozzarella, skæres i tynde skiver og tørres let i køkkenrulle
  • 100 g friskreven parmesan
  • 24 blade frisk basilikum

  1. Skær auberginerne i tynde skiver på langs, ca. 6 mm tykke.  Der skal bruges otte skiver, så der bliver lidt i overskud. Pensles med olie og lægges på en varm pande. De skal blive lysebrune på begge sider. Læg dem på køkkenrulle.
  2. Smør et ildfast fad med olie. Kom lidt tomatsalsa ud over alle auberginerne, og læg mozzarella og basilikum på. Drys med parmesan og rul dem sammen fra den tynde ende. Læg rullerne i fadet og kom lidt tomat over ned langs midten. Læg resten af mozzarellaen på og drys med parmesan.
  3. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn i 20- 30 minutter, indtil osten er smeltet og gylden.
  4. Lad hvidløget tage lidt farve i den varme olie. Kom chili i og tilsæt tomaterne og lad dem simre fem minutter.