Opskrift: Ørredfilet med salat, grønne bønner og mandler
Nem og lækker opskrift på røget ørredfilet med salat, grønne bønner & mandler.
Gravide anbefales at spise masser af fisk, som er gode kilder til D-vitamin, jod og selen. Dog skal indtag af tun mindskes eller helt undgås pga. af risikoen for at indtage for meget kviksølv. Det samme gælder laks fra Østersøen, da disse har et særligt højt indhold af dioxin der påvirker fostrets udvikling. Opdrættet laks fra Norge er derfor bedre at spise fordi de ikke er forurenet af dioxin.
Denne opskrift på røget ørredfilet med salat, grønne bønner & mandler er udviklet af Vægtkonsulenterne og sikrer Vores Børns læsere et næringsrigt måltid. Læs mere om Vægtkonsulenterne her.
4 portioner
600 g grønne bønner
60 g mandler
200 g forårsløg
320 g ørredfilet
4 bundt dild
120 g mayonnaise
citronsaft
100 g bønnespirer, rå
120 g drænet yoghurt 7%
salt & peber
Sådan gør du
Snit bønnerne på skrå i ca 4 cm lange stykker og kom dem i kogende, letsaltet vand i ca 5 minutter. Afkøl
dem herefter under rindende, koldt vand.
Hak mandlerne lidt med en skarp kniv. Snit forårsløgene fint, drys mandler og løg over bønnerne og læg
fileterne af den røgede ørred over.
Kom dild, mayonnaise og yoghurt i en minihakker og kør til en grøn dressing. Smag til med citronsaft, salt
og peber. Konsistensen kan eventuelt justeres med lidt vand.
Fordel dressingen over salaten og pynt med nogle spæde skud (spirer eller blade) af grønt.
Server med brød.