Denne opskrift på sukkerfri lagkage er udviklet af Vægtkonsulenterne. Find flere sukkerfri desserter fra Vægtkonsulenterne her. Opskriften kan bruges af diabetikere.
4 portioner
Lagkagebunde
4 stk æggeblomme
140 g hvedemel
4 tsk bagepulver
citronskal, øko
60 g fedtstof
200 g sukrin
4 stk æggehvide
Creme
4 stk æg
8 spsk sukrin
20 g majsstivelse, maizenamel
vaniljekorn
4 dl minimælk
Rabarberyoghurt
200 g drænet yoghurt 7%
120 g rabarbermarmelade, ikke tilsat sukker
Sådan gør du
Pisk fedtstof, 1 æggeblomme og sukrin sammen. Vend hvedemel, bagepulver og reven citronskal i. Pisk 1 æggehvide helt stiv og vend den i dejen. Kom dejen i en lille springform med bagepapir i bunden. Bag den i en 180° varm ovn i cirka 30 minutter, til kagen er gylden og føles fast. Køl kagen af på en rist. Flæk kagen til 2 lagkagebunde.
Pisk 1 æg og lidt sødemiddel sammen med maizenamel og vaniljekorn. Varm mælken i en lille gryde og pisk den i æggemassen. Kom det hele tilbage i gryden og varm op under piskning, uden at det koger. Tag gryden af varmen og afkøl cremen. Kom cremen imellem lagkagebundene.
Rør yoghurten op med rabarbermarmelade, smør det oven på kagen og pynt med lidt citronmelisse.
TIP
Kagebundene kan fryses, hvis du ønsker at lave flere ad gangen. Cremen kan gemmes i køleskab i et par dage og bruges til andre desserter.