Æbletærte opskrift med kanelcreme

Æbletærte med kanelcreme

6 stk

Ingredienser

  • 6 stk.
  • 225 g butterdej (3 små plader)
  • 1-2 æbler
  • 1½ spsk flormelis
  • Kanelcreme:
  • 1½ dl piskefløde
  • ½ stang vanilje
  • 2 spsk flormelis
  • 1 dl græsk yoghurt
  • lidt kanel ca. ½ tsk.

Sådan gør du

  1. Stik butterdejen ud i seks cirkler med en udstikker form eller en kaffekop.
  2. Skræl æblet og stik kernehuset ud med en kernehusudstikker. Halvér æblet og skær det i skiver. Placer butterdejen på bageplade med bagepapir og læg 5-6 skiver æble som en vifte rundt på butterdejen.
  3. Drys med et godt lag flormelis og bag æbletærterne 14-16 min. ved 200 grader, til de er gyldne og sprøde.
  4. Pisk fløden til skum. Skrab kornene ud af vaniljestangen og rør flormelis sammen med vaniljekorn og græsk yoghurt. Vend den piskede fløde i yoghurtcremen og krydr med stødt kanel efter smag og behag.
  5. Servér den lune æbletærte med en skefuld kanelcreme eller en skefuld vaniljeis.