Banankage med nødder og chokolade
Luksuriøs banankage med nødder og chokolade
12-15 stykker
Ingredienser
- 370 g (4-5 stk.) meget modne bananer
- 100 g hasselnødder
- 100 g mørk chokolade 70 %
- 60 g smør, evt. kokosolie
- 1 spsk fintrevet appelsinskal
- ½ dl appelsinsaft
- ½ dl rismaltsirup
- 3 mellemstore æg
- 175 g fuldkornsspeltmel
- 1 tsk natron salt
Sådan bager du banankage med nødder:
- Mos bananerne med en gaffel og kom det i en skål. Hak nødder og chokolade.
- Pisk bananmos, smør, appelsin og malt med en elpisker. Tilføj et æg ad gangen, mens der stadig piskes. Rør mel, et nip salt og natron i og til sidst nødder og chokolade.
- Beklæd en form (ca. 20 x 30 cm) med bagepapir, hæld dejen i og bag i en 180° varm ovn i 40 minutter. Pynt evt. kagen med smeltet chokolade.
- Opskriften er fra Lisbeth Tordendahls bog Det søde - sundhed & nydelse. Forlaget Wisefood.