Blomme-clafoutis med kardemomme

Blomme-clafoutis med kardemomme

En sød afslutning på den ikke alt for julede måde.

6-8

Ingredienser

  • 4 æg
  • 85 g sukker
  • kornene af ½ vaniljestang
  • ½ tsk stødt kardemomme
  • ½ tsk revet citronskal
  • 85 g mel
  • 60 g smeltet smør
  • 2½ dl mælk
  • 6 blommer
  • lidt smør til formen
  • lidt flormelis.

Sådan gør du:

  1. Pisk æg, sukker, vanilje, kardemomme og citronskal sammen. Tilsæt mel, smeltet smør og rør dejen jævn. Og rør til sidst mælken i dejen.
  2. Udsten blommerne, og skær dem i både.
  3. Smør et ovnfastfad med lidt smør. Kom blommerne i fadet og hæld dejen henover. Bag 30-35 min. ved 185 grader, til dejen er fast og færdigbagt.
  4. Server clafoutis med et drys flormelis, og spis f.eks. med en skefuld flødeskum eller cremefraiche til.
  5. Prøv også vores opskrifter til den klassiske julefrokost

TIP

I stedet for blommer kan du bruge andre frugter som f.eks. pærer eller kirsebær.