Salat a la nicoise
Til denne salat kan du i stedet for kikærter også bruge kogte kartofler og nærme dig en mere klassisk nicoise, hvis du fortrækker det.
Næringsindhold
- Energi pr. person:451 Kcal
- Fedt:41 %
- Protein:21 %
- Kulhydrat:38 %
2 personer
Total:15 minutter
Dressing:
- 1 spsk. flydende honning
- 1 spsk. dijonsennep
- ½ fed hvidløg, revet
- 2 spsk. god olivenolie
- 2 æg
- 150 g grønne bønner
- ½ agurk, i skiver
- 1 hjertesalat
- 200 g kogte kikærter
- 1 dåse eller 1 glas med god tun
- 1 bananskalotteløg, i tynde skiver
- Purløg
Sådan gør du:
- Kog to æg. Kom dem i kogende vand, og kog dem i ca. 6 minutter. Skyl dem i koldt vand, og pil dem.
- Rør en dressing af honning, sennep, hvidløg og olivenolie.
- Nip enderne af bønnerne, og damp dem i en smule kogende, saltet vand i 3-4 minutter. Dryp dem af.
- Skær agurken i skiver, og salaten i både.
- Anret kikærter, salat, bønner, tun, løg, æg og purløg i en skål. Servér straks med dressingen til.