Grillede jomfruhummere med flødespinat
4
Ingredienser
- 12 hele jomfruhummere
- 1 fed hvidløg
- 3 spsk olivenolie + ekstra til spinat
- 1 lille håndfuld persille
- 250 g spinat
- ¼ l piskefløde
- salt og sort peber.
Sådan laver du jumfruhummere
- 1. Flæk jomfruhummerne med en stor kniv og læg dem side om side på en bradepande med sølvpapir under. Sølvpapiret skal have den matte side opad. Fjern tarmen (den sorte streng) fra jomfruhummerne. Pres halvdelen af hvidløget ned i olien. Hak persillen fint og rør ud i. Pensl hver hummerhale med lidt af hvidløgsolien og drys med salt.
- 2. Rens spinaten grundigt. Kom den i en varm gryde og lad den falde sammen. Tagen spinaten af varmen og klem væsken ud af den. Hak resten af hvidløget fint, kom gryden tilbage på blusset og hæld en skefuld olie i. Lad hvidløget snurre et minut og kom så spinaten tilbage i sammen med fløde. Lad fløden koge ind til du har en tyk cremet spinatsovs. Smag til med salt og peber.
- 3. Tænd grillen i ovnen. Kom jomfruhummerne ind under – helt oppe mod grillen. De skal kun have 4-5 min. Server jomfruhummerne med det samme med flødespinaten under.