Grillede lammekoteletter med squash-tzatziki

Grillede lammekoteletter med squash-tzatziki

Koteletter er nem og lækker mad til hverdag - og til fest. Her griller vi lammekoteletter og serverer dem med en skøn squash-tzatziki til. Sammen med en god græsk salat og lidt lækkert brød kan du nemt genskabe en hyggelig græsk ferieaften derhjemme - se bare her:

4 personer

Total:15 minutter

Ingredienser

  • 8 enkelte lammekoteletter
  • Salt og peber
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • Squashtzatziki:
  • 1 lille squash ca. 150-200 g
  • 200 g græsk yoghurt
  • 1 fed finthakket hvidløg
  • salt og peber
  • lidt olivenolie
  • Pynt: persille
  • Tilbehør: godt brød, salat f.eks. græsk salat og citronbåde. 

Sådan laver du lammekoteletter med squash-tzatziki:

  1. Krydr kødet med salt og peber. Bland olivenolie og finthakket hvidløg, og pensl det på koteletterne. Grill koteletterne på trækulsgrill, eller steg dem på en pande.
  2. Skræl squashen. Skær den igennem, og fjern kernerne. Riv squashkødet på et råkostjern. Rør squash i yoghurten, og smag til med hvidløg, salt, peber og lidt olivenolie.
  3. Server squash-tzatzikien til koteletterne sammen med det foreslåede tilbehør.