Opskrift på julens fineste honningkagehus

Opskrift på julens fineste kage: Honningkagehus

Hiv børnene med i køkkenet og bag julens fineste honningkagehus med denne opskrift. Husk at pynte med masser af glasur og slik efter eget valg.

Total:20 minutter

Ingredienser

  • Dej til honningkagehus:
  • 100 g smør
  • 250 g honning
  • 100 g brun farin
  • 1 tsk kanel
  • ½ tsk stødt ingefær
  • ½ tsk stødt kardemomme
  • 600 g mel
  • 1 tsk natron
  • 2 æg
  • Glasur til honningkagehus:
  • 2 æggehvider
  • 2,5 dl florsukker
  • Lim til honningkagehus:
  • 2 dl sukker

Sådan bager du et honningkagehus:

  1. Dej:
  2. Smelt smør, honning og brun farin i en gryde. Tilsæt krydderierne, og rør godt.
  3. Hæld det i en stor skål, og tilsæt mel og natron, og ælt det hele til godt
  4. igennem. Tilsæt æg et ad gangen, og ælt godt igennem til en glat og smidig dej. Pak
  5. dejen i film, og lad den hvile på køl natten over.
  6. Rul dejen ud på et meldrysset bord. Er dejen for klistret, så tilsæt lidt mere mel. Dejen skal være 1/2 cm tyk.
  7. Tegn og klip skabelonerne til huset ud, og skær efter dem. Tag: 15,5 cm ×11 cm, hussider: 14 x 7 cm og gavlene måler 14 cm i bunden, 7 i siderne og har en vinkel på ca. 10 cm.
  8. Tænd ovnen på 175 grader. Læg ”gavle”, ”tag” og ”hussider” på bagepapir på en bageplade. Skær evt. en dør i den ene gavl, og læg også døren på bagepladen. Bag i ca. 20 minutter. Afkøl kagerne på en rist.
  9. Glasur:
  10. Rør æggehvider med florsukker. Tilsæt evt. mere florsukker. Konsistensen skal være tyk og sej. Kom glasur i en dekorationssprøjte eller i en plastpose, hvor man klipper hul i det ene hjørne. Pynt nu huset og døren, som man lyster. Tegn vinduer. Lim lakridskonfekt på taget, i hjørnerne eller hvad man nu har lyst til. Her er det kun fantasien der sætter grænsen.
  11. Lim:
  12. Find en plade eller fad huset skal stå på. Så lim huset sammen der!
  13. Smelt sukker på en pande til karamel. Dyp først siden af den ene gavl og herefter en
  14. husside. Lim de to sammen. Så kan huset stå. Gentag med den anden gavl og husside.
  15. Herefter dyppes enderne af taget. Læg taget på, så det klister til gavlene.
  16. TIP Har du en rest tilbage af dejen, kan der laves kagemænd, kagekoner, hjerter og juletræ til ekstra pynt til huset.