Knækbrød med hørfrø og chiafrø

Knækbrød med hørfrø og chiafrø

Et knækbrød med hørfrø og chiafrø kan sætte prikken over i’et på en god osteanretning. Server frisk frugt og rosmarinhonning til.

Ingredienser

  • Knækbrød med hørfrø og chiafrø
  • 100 g hørfrø
  • 50 g chiafrø
  • 125 g græskarkerner
  • 125 g solsikkefrø
  • 1 spsk nigellafrø (kan udelades eller erstattes af 1 tsk kommen)
  • 1 tsk salt
  • ½ l vand
  • 1 æg
  • Rosmarinhonning:
  • flydende honning
  • 2 stilke rosmarin
  • Desuden:
  • 200 g god camembert
  • dadler og frisk frugt, f.eks. pærer, til servering

Sådan laver du knækbrød med hørfrø og chiafrø

  1. 1. Bland alle ingredienser på nær æg sammen i en beholder, sæt låg på, og lad knækbrødet stå på køkkenbordet i minimum 3 timer, gerne natten over.
  2. 2. Sæt ovnen på 150 grader. Beklæd en bageplade med bagepapir, og rør ægget sammen med frøblandingen. Fordel blandingen på papiret. Bag knækbrødet i ovnen i ca. 1 time, til det er helt tørt og sprødt. Skær det i firkantede stykker.
  3. Rosmarinhonning: Hak rosmarinen fint, og bland den med honningen.
  4. Server knækbrødet sammen med ost, honning og tørret/ frisk frugt.

Tip

Pak knækbrødet ind i et viskestykke, så holder det sig fint og sprødt i 1 uges tid.