Lam med søde kartofler & rosiner

Lam med søde kartofler & rosiner

Supernem og smagfuld lammegryde. Jeg bruger lammekød fra køllen, men du kan sagtens bruge kød fra hals eller bov.

4

Ingredienser

  • 600 g lam
  • olivenolie
  • 2-3 løg
  • 300 g søde kartofler
  • 1 spsk karry
  • 1 tsk stødt gurkemeje
  • 2 tsk spidskommen
  • 2 dl vand
  • 1 håndfuld rosiner
  • 65 g pinjekerner
  • ½ dl mild hvidvinseddike
  • lidt plukket mynte

Sådan laver du lam med søde kartofler & rosiner

  1. Skær lammekødet i tern, og brun det godt i olivenolie i en stor, varm gryde. Det tager ofte noget tid, fordi kødet først smider lidt væde. Pil imens løgene, og skræl de søde kartofler. Skær løgene i grove både, og kartoflerne i tern. Kom løgene i gryden med det brune lammekød, og lad dem sautere kort. Tilsæt karry, gurkemeje og spidskommen, og lad det varme med, til det dufter  (cirka ½ minut). Tilsæt lidt vand, og lad det simre under låg i cirka 45 minutter. Kom eventuelt mere vand i undervejs. Tilsæt kartofler og en smule vand efter behov. Lad det hele snurre under låg i yderligere cirka 45 minutter, eller til kødet er mørt. Tilsæt rosiner de sidste 10 minutter. Kom pinjekerner i, og smag til med eddike og salt.  Vend kun forsigtigt rundt i retten, så kartoflerne ikke smatter (de må dog gerne smatte lidt). Server straks toppet med lidt frisk mynte. 
  2. TIP
  3. Spis retten, som den er! Er du virkelig sulten, er grove ris gode til.
  4. PRØV OGSÅ: Harira-suppe med kikærter og tomat