Lammekoteletter med rosmarin, bagte løg og bulgursalat
4
Ingredienser
- 3 spsk olivenolie
- saft af ½ citron
- 1½ spsk æbleeddike
- 1 fed finthakket hvidløg
- 1 knsp cayennepeber
- 3 spsk hakket persille eller mynte
- 3 spsk hakket basilikum
- 600 g kogt bulgur
- 2 gulerødder skåret i små tern
- 1 fennikel i små tern
- 1 agurk i små tern
- 3 spsk finthakket rødløg
- salt og peber
- 5 små rødløg
- 3 spsk olivenolie
- salt og peber
- 2 spsk balsamico
- 4-8 lammekoteletter i alt 400-500 g
- olivenolie til stegning
- 1 kvist rosmarin
- salt og peber
Sådan gør du
- Rør en marinade af olivenolie, citronsaft, æbleeddike, hvidløg, cayennepeber, persille og basilikum. Vend den kogte bulgur sammen med marinaden, gulerødderne, fennikel, agurk, rødløg og krydr med salt og peber.
- Skræl og skær løgene i kvarte. Kom dem i et ildfast fad sammen med olivenolie, salt, peber og balsamico. Bag løgene 35 min. ved 175 grader, indtil de er møre.
- Steg eller grill lammekoteletterne 2-3 min. på hver side på en pande med lidt olivenolie og rosmarinblade plukket henover koteletterne, imens de steger og krydr med salt og peber.
- Servér stegte lammekoteletter med bagte løg, bulgursalat og evt. lidt yoghurt og naanbrød.
- Lav en ekstra grøn og god salat sammen med en frisk marinade, hvis du har lidt grønt tilbage fra ugens indkøb, f.eks. rucola, spirre osv.