Madpandekage med kikærter, krydret kød og grønkål

Madpandekage med kikærter, krydret kød og grønkål

Til disse lækre madpandekager skal du bruge dukkah, der stammer fra Egypten. Det er typisk en blanding af krydderier og nødder og smager helt fantastisk.

4 personer

Pandekage:

  • 175 g kikærtemel
  • 4 dl vand
  • 2 spsk. olivenolie
  • ½ tsk. salt
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 500 g hakket oksekød
  • 2 spsk. koncentreret tomatpuré
  • 1 spsk. ras el hanout (Mill & Mortar el. Santa Maria)
  • 2 tomater
  • 1 lille bundt mynte
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt og peber
  • 200 g grønkål
  • 100 g feta
  • 100 g mandler
  • 50 g pistacienødder
  • 2 spsk. sesamfrø
  • 2 spsk. fennikelfrø
  • 1 spsk. flagesalt
  • 1 tsk. peberkorn

Sådan gør du

  1. Kom kikærtemel i en skål sammen med vand, olivenolie og salt. Pisk sammen til en ensartet dej. Lad dejen hvile i 30 min. Opvarm olie på en pande, og bag tynde pandekager.
  2. Pil og hak hvidløg. Opvarm olie på en pande. Svits hvidløg, til det bliver klart, og tilsæt kødet. Steg ved høj varme, til kødet falder fra hinanden.
  3. Tilsæt tomatpuré og ras el hanout-krydderi. Steg igennem i 4-5 min. Sæt kødet til side.
  4. Skyl tomater, og skær dem i kvarte, og fjern kernerne. Skær tomater i fine tern. Skyl og hak mynte. Bland tomat med mynte og olivenolie. Krydr med salt og peber.
  5. Strib grønkål fra stilken, og bræk den i små stykker. Skyl kålen, og skold den med kogende vand.
  6. Rist mandler og pistacienødder på en pande, til de begynder at dufte. Afkøl nødderne, og hak dem fint.
  7.  Rist sesamfrø og fennikelfrø på panden, til de begynder at hoppe. Afkøl dem let, og kom dem i en morter eller minihakker sammen med salt, peberkorn og hakkede nødder. Blend til en grov rasp.
  8. Anret pandekager med det stegte krydrede kød, grønkål og tomattern. Drys med smuldret feta og dukkah.

Tip

Ras el hanout er en nordafrikansk krydderiblanding ligesom garam masala. Blandingen indeholder bl.a. spidskommen, cayenne, koriander, kanel, nelliker, ingefær. Det fås i velassorterede supermarkeder.