Nøddebrød

Nøddebrød

Her er et brød uden mel. Det består udelukkende af frø, nødder, kerner og æg. Det smager super godt – især til ost, men husk, at der er meget energi i sådan et brød her! Ganske almindeligt ristet rugbrød, kan sagtens stå side om side med dette brød.

Ingredienser

  • 5 æg (M)
  • 1 dl olivenolie
  • 2 tsk salt
  • 100 g hørfrø
  • 50 g chiafrø
  • 50 g sesamfrø
  • 50 g hampefrø
  • 50 g solsikkefrø
  • 100 g mandler
  • 100 g græskarkerner
  • 100 g hasselnødder
  • 100 g tørrede figner i strimler

Sådan gør du

  1. Rør det hele sammen. Lad dejen trække i 10 minutter, og fyld den i en brødform (gerne non-stick). Bag brødet ved 160 grader uden varmluft i ca. 1 time, eller til skorpen er sprød. Lad brødet køle på en bagerist. Bag gerne brødet dagen i forvejen.

Tip

Lad brødet køle helt af, og pak det ind i papir. Det holder sig lækkert i mindst en uge.

PRØV OGSÅ:Gulerodspandekager
PRØV OGSÅ:Bagte tomater med æg