Lammeculotte opskrift

Ovnbagt lammeculotte med grønt og yoghurt-dip

4

Total:45 minutter

Ingredienser

  • 4 lammeculotter a 125-150 g
  • Salt og groft kværnet peber
  • 2 fed knust hvidløg
  • frisk eller tørret rosmarin
  • Grillede grønsager
  • Ca. 1 kg søde kartofler, i mundrette stykker
  • 2 løg, i kvarte
  • 3-4 flækkede, udkernede snackpebre, mundrette stykker
  • olivenolie
  • 1 bdt grønne asparges, skåret halvt over
  • 25 g små, sorte oliven
  • 1 bdt koriander
  • Yoghurt-dip
  • 1 bæger yoghurt naturel
  • 2 – 3 fed knust hvidløg

Sådan laver du lammeculotte

  1. Gnid lammeculotterne med salt, peber, knust hvidløg og rosmarin, og læg dem i en bradepande – der er stor nok – til også at kunne rumme grønsagerne.
  2. Vend kartofler, løg og snackpebre i olie med salt og peber, og bred grønsagerne ved siden af lammekødet. Sæt det hele i ovnen ved 200 grader i 25-30 min. Vend i grønsagerne undervejs, og læg de grønne asparges ved, når der er 5-6 minutter tilbage af bagetiden.
  3. Tag kød og grønt ud. Lad kødet trække 10-15, før det skæres ud.
  4. Vend alle grøntsager med oliven og koriander, og servér dem til kødet – i skiver – med yoghurtcremen, som du laver ved at røre det med hvidløg, salt og peber, som du smager til.