Trifli med gin: Rabarber-jordbær trifli med ginflødeskum
Gin er godt til rigtig mange ting, så selvfølgelig kan du også bruge gin i dine desserter. Her får du opskriften på en skøn rabarber-jordbærtrifli med ginflødeskum på toppen. Selve triflien er næsten som klassiske jordbær/rabarbertrifli, du kender, men makronerne i bunden af triflien er dryppet med gin, og så er der selvfølgelig gin i flødeskummet på toppen. Se her, hvordan du laver rabarber-jordbærtrifli med gin:
Trifli til 4 personer
Total:1 time 15 minutter
Arbejdstid:45 minutter
Ingredienser
Kompot:
- 250 g rabarberstænger
- 250 g jordbær
- 1 stang vanilje
- 1/2 dl vand
- 2 spsk. appelsin- eller citronsaft
- 150 g sukker
Desuden:
- 12 makroner
- 4 spsk. gin
Ginflødeskum:
- 3 dl piskefløde
- 50 g sukker
- 1/2 dl gin
- korn af den flækkede vaniljestang
Pynt:
- lidt knuste makroner og rød skovsyre
Sådan laver du rabarber-jordbær trifli med ginflødeskum
- Rens og skær rabarberstængerne i 1 cm skiver. Rens og skyl jordbærrene, og skær dem i kvarte. Skrab kornene ud af vaniljestangen. Kog rabarber og jordbærrene op i en gryde med vand, appelsinsaft og den tomme vaniljestang ca. 5 min. Kom de 150 g sukker i, og kog op til sukkeret er opløst. Afkøl det. Fjern vaniljestangen.
- Kom 3-4 dl isterninger i en skål, og kom koldt vand over, så det det dækker. Rør i blandingen. Stil en anden skål med fløde, gin og de 50 g sukker ned i skålen, der står i isvandet. Pisk blandingen sammen, til der dannes bløde toppe.
- Knus makronerne, og kom dem i dessertglas. Dryp med gin. Kom rabarber-jordbærkompot og ginflødeskum i glassene. Pynt med et drys knuste makroner, samt rød skovsyre.
10 lækre triflier
-
Nem & lækker rabarbertrifli
-
Cheesecake-is-trifli med syltet appelsin
-
Skøn trifli med hindbær
-
Mandarintrifli med honningristet rugbrød og kanelcreme
-
Trifli med citroncreme og masser af bær
-
Bærtrifli med hyldeblomstsirup og knasende drys
-
Æbletrifli med havreknas
-
Trifli med kakaoskum og friske bær
-
Italiensk trifli
-
Brombærtrifli med rutebiler