sunde opskrifter

Det perfekte tilbehør: Rösti…

Disse rösti er lette at lave og superlækre som tilbehør til både fisk og fjerkræ.

14-16 STK.

Ingredienser

  • 600 g bagekartofler
  • 300 g gulerødder
  • 2 fed knuste hvidløg
  • 2 fintsnittede forårsløg
  • 1 spsk reven citronskal
  • ½ tsk knust chiliflager
  • 50 g mel
  • 2 æg
  • salt, peber
  • 2 spsk rapsolie til stegning
  • SERVERING:
  • 2 dl græsk yoghurt 4%

Sådan gør du:

  1. Riv kartofler og gulerødder groft, bland de to ting og knug dem fri for overflødig væde i et rent viskestykke.
  2. Bland og rør kartoffel-gulerodsmassen med de øvrige ingredienser.
  3. Varm olien i en stor pande, sæt kartoffelmassen på i klatter og tryk dem let flade.
  4. Steg dem gyldne og sprøde på begge sider og hold dem varme i ovnen, efterhånden som de er stegte.
  5. Sæt evt. et par små kviste rosmarin eller timian i toppen af hver rösti, når de serveres med den kolde yoghurt.
  6. Energi pr. pers.: 330 kcal, fedt 30%, protein 14%, kulhydrat 56%