Calamari med tomat og kandiseret citronskal
Du kender dem fra det græske øhav, da det er af calamaris man laver blæksprutteringe. Calamaris smager godt også uden friture og her er en dejlig nem og mager ret.
2
Ingredienser
- 1 økologisk citron
- 2 spsk sukker
- 12 calamaretti (små calamari blæksprutter)
- 20 cocktailtomater
- 1,5 fed hvidløg
- olie
- 1 bundt friske basilikumblade
- salt
- peber
Sådan laver du calamari
- Vask citronen og skræl den i tynde strimler. Pres citronsaften ned i en gryde og tilsæt sukker. Kog citronskallen i og lad det koge med i et par minutter. Gem til servering.
- Rens blæksprutterne, og pil det mørke skind af dem, så de bliver helt hvide. Skær "vingerne" af og snit den ene langside med en kniv.
- Fjern blomsten fra cherrytomaterne med en lille kniv og steg dem let i olien. Tag dem op.
- Skær hvidløget i skiver og steg det let i olien. Tilsæt blæksprutterne og lad dem stege, indtil til de bliver gyldne. De må ikke stege for længe, da de bliver seje i kødet. Steg kun lige indtil de er blevet mælkehvide.
- Anret på tallerken med tomater, kandiseret citronskal og frisk basilikum.
- Se også opskrift på Blåmuslinger med persillepesto.
- Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter.
- Nøgleord til denne opskrift: blæksprutte, calamari, tomat, kandiseret citronskal, opskrift.