Blåmuslinger med persillepesto
Dette er en af den nemmeste skaldyrsretter jeg kender. Og så er den billig. Blåmuslinger i sæson er en billig, sund og mager spise, så det er bare om at komme i gang.
2
Ingredienser
- 1,5 kilo blåmuslinger
- 1 glas tør hvidvin
- 1 hvidløg
- 1 skalotteløg
- Pesto:
- 1 stort bundt kruspersille
- 30 g. pinjekerner
- 50 g. parmesanost
- 1 dl. olie
- 1 fed hvidløg
- salt
- peber
Sådan laver du blåmuslinger
- Blend alle ingredienserne til pestoen.
- Rens muslingerne under rindende vand. Kasser de muslinger med ødelagt skal og dem der ikke lukker sig, når du banker let på skallen.
- Sauter løg og hvidløg i lidt olie. Tilsæt peber og salt og steg indtil løg er gyldne. Tilsæt hvidvin og muslinger og lad det koge under låg i ca. 5 min. Ryst gryden ind imellem, så alle muslinger får varme.
- Si væden fra og læg muslinger i en skål for sig. Reducer væden til en tredjedel og bland den med pestoen. Hæld over muslinger og server med godt brød.
- Se også opskrift på Rødbeder med røget laks, dild og rygeost.